Hvad er Forberedende Grunduddannelse egentlig?
Og hvordan ser der ud på skolerne i Viborg og Silkeborg?
I januar og februar var der åbent hus på den kommende Forberedende Grunduddannelse i FGU Midtjylland. Lige nu og indtil den 31. juli i år huser begge adresser produktionsskoler, og det var på baggrund af en rundtur på disse værksteder og en god snak med lærere og vejledere, at de mange gæster kunne få en idé om, hvordan det bliver at være elev på den Forberedende Grunduddannelse.
Som bonus fik gæsterne en smagsprøve på den lækre mad, der hver dag serveres for skolens elever, og som også bliver en fast bestanddel af hverdagen efter den 1. august, hvor FGU-eleverne tilbydes et gratis måltid mad hver dag.