Har du lyst til at arbejde med projektmageri, der relaterer sig til områder inden for events, oplevelser, entreprenørskab, kunst og kultur?

Har du et kreativt gen? Og vil du være med til at udvikle spændende re-design, hvor vi genanvender materialer til nye kreative produkter og formål?

På Turisme, Kultur & Fritid planlægger og udfører vi kreative projekter i samarbejde med kultur-, handels-, og uddannelsesinstitutioner i nærområdet. Vi arbejder med kreative processer, idégenerering, produktudvikling og fremstilling. Vi kigger på bæredygtighed, miljø og naturens ressourcer, samtidig med at vi lærer at bruge forskellige maskiner og håndværktøj.

– Og altid med de 17 verdensmål for øje.