Har du lyst til at lære, hvordan man arbejder kreativt med it og digitale teknologier? Vil du lære, hvordan man fotograferer, filmer og laver grafisk tryk?

På Kommunikation & Medier laver vi brochurer, plakater, film og fotos både til FGU Midtjylland og til eksterne kunder.

Du får en grundig instruktion i programmer og processer, og tid til at øve dig, finde inspiration og eksperimentere, inden du skal lave det endelige produkt.

Produktion og undervisning kan nogle gange ligge om aftenen eller i weekenden. Du holder så tilsvarende fri på et andet tidspunkt.