Hos os får du olie på hænderne, og du skal ikke være bange for at tage fat!

På Motor & Mekanik-holdet forbereder vi dig til en uddannelse eller et arbejde inden for autobranchen, cykelmekanik eller metalindustrien.

Vi har både et autoværksted, svejseværksted og et cykelværksted. Her arbejder vi med faste opgaver som at reparere cykler og biler. Du lærer at bruge værktøjerne rigtigt og kan blive undervist i værktøjslære, sikkerhed og motorlære.

Du kan også lære at svejse og skære i metal.

Derudover får du mulighed for at komme i praktik, så du kan prøve dig selv af inden for det område, du bedst kan lide. Det kan fx være på et autoværksted, knallertværksted, cykelværksted eller et smede-/maskinværksted.

Der arbejdes tæt sammen med Metal Industri holdet.