Har du et kreativt gen? Og vil du være med til at udvikle spændende re-design, hvor vi genanvender materialer til nye kreative produkter?

Vi beskæftiger os med forskellige materialers egenskaber – hvad kan de bruges til? Kan man forvandle sine gamle cowboybukser til at ombetrække en lænestol? Kan man iklæde en operasangerinde en kjole syet af makuleret papir?

Vi kigger på bæredygtighed, miljø og naturens ressourcer, samtidig med at vi lærer at bruge forskellige maskiner og håndværktøj.