Når du kommer som brobygningselev på DesignVærket, får du mulighed for at deltage i de projekter, vi arbejder med i værkstedet.
Det kan være alt fra en lille designopgave til mere praktisk arbejde som fx at male kulisser, sy puder, lave juledekorationer eller udsmykke vægge.
Du vil helst sikkert komme til at bruge både hoved og hænder.
Brobygningsmuligheder
På Omsorg, pædagogik og Sundhed vil du blive præsenteret for en række temaer, der alle retter sig mod det at arbejde med mennesker. Det kan f.eks. være børns udvikling, leg, ældre, demens, kommunikation, hygiejne og meget mere.
Vores produktion er aktiviteter for børn, fx vuggestuer, børnehaver og de yngste skoleklasser, samt aktiviteter for ældre borgere. Som brobygningselev vil du være med i enkelte af disse processer fx at være med til et projekt for en gruppe børn en dag og evaluere det samme dag, eller være med til opstarts- og udviklingsfasen af et nyt projekt.
Dagene på Omsorg, Pædagogik og Sundhed er bygget op i en genkendelig ramme, hvor vi starter med en ”smileyrunde” hver morgen, efterfulgt af en leg eller aktivitet, der har noget med vores målgrupper at gøre. Resten af dagen arbejde vi med et sundhedsfagligt tema, hvor undervisningen er en blanding af oplæg, videnssøgning og afprøvning af aktiviteter eller ideer.
Eleverne arbejder praktisk med at fremstille forskellige emner i metal. På metal lærer man at bruge forskellige værktøjer og maskiner. Man kommer til at prøve at save, bore, svejse og slibe, man kommer til at samarbejde med de andre elever om små og større produkter, samt får viden om hvordan man arbejder sikkert på et metalværksted og får kendskab til forskellige job- og uddannelsesmuligheder i metalbranchen
I løbet af de tre dage på brobygningsforløbet vil du få mulighed for at arbejde med forskellige opgaver, der involverer træarbejde.
Første dag: Du starter med en introduktion til træarbejde, hvor du får en grundlæggende opgave at arbejde med.
Anden og tredje dag: Du vil følge vores elever på holdet og arbejde sammen med dem om mere avancerede opgaver, så du kan få en hands-on oplevelse af arbejdet i praksis.
Dette fagtema er for dig som gerne vil arbejde med mad eller bare er nysgerrig og gerne vil prøve af, hvad det vil sige at arbejde i et køkken.
Vi producerer dagligt mad til skolens elever og personale. Du vil derfor opleve et undervisningsmiljø med fart på og at vi lærer, mens vi arbejder. Vi løser alle de praktiske opgaver, afprøver teknikker og kobler teori på. Alt sammen i et trygt fællesskab.
Eleverne får en blanding af projektopgaver for hele værkstedet, samt et mere individuelt tilrettelagt forløb, hvor de får mulighed for stifte bekendtskab med planlægning, udførsel af serviceopgaver både på skolen og hos kunder. Opgaverne er både teoretiske og praktiske.
Eksempler på opgaver: Vedligehold af skolens grønne arealer, lettere pedelopgaver, rengøring af skolens fællesarealer, affaldshåndtering, renhold af trappeopgange i P-kælder, køreopgaver, pasning af grønne arealer for grundejerforening og virksomheder.
På Medie har vi to afdelinger: Grafisk og Video.
På Grafisk vil du typisk vil du komme til at lave et skilt, et krus eller en t-shirt med skrift eller en tegning, som du har gjort klar på computeren.
På Video kommer du enten til at arbejde med Photoshop, hvor du skal prøve at ændre farver, baggrund mm., eller du kan vælge om du vil prøve at redigere video.
Her kan du prøve selv at filme noget med vores store kamera eller flyve med vores drone.
Og du vil oftest blive fulgt gennem opgaverne og dagen af en elev.
Fredag er vores rengørings- og matematikdag.
SPORTUCATION er et alment hold, hvor vi kombinerer det faglige med sportsverdenen. Hos os får I lov til at snuse til E-Sport, GRÅK-træning og faglig udvikling. Vi har et samarbejde med Silkeborg-Voel håndboldklub, hvor vi hjælper med at gøre klar til deres hjemmekampe.
AGU-linjen på FGU Silkeborg er for dig, der vil styrke dine faglige evner og blive klar til ungdomsuddannelse.
Her arbejder du med dansk, matematik og samfundsfag – og lærer at bruge det i virkeligheden.
Du får undervisning, der giver mening og kobles til dine interesser og fremtidsdrømme.
Vælg AGU, hvis du vil have en skolegang med både faglighed og personlig udvikling.
Holdet for dig, der gerne vil blive bedre til almene fag som dansk og matematik for at få adgang til en ungdomsuddannelse.
På LIFT er der, ud over faglig undervisning, fokus på udvikling af personlige og sociale kompetencer. Det er et forløb primært for dem, der har en autismediagnose, angstdiagnose eller lignende udfordringer. På LIFT er der max. 17 elever.
På holdet har vi ekstra fokus på det danske sprog gennem en høj grad af mundtlighed i undervisningen. Det betyder også, at vi arbejder på lidt anderledes måder – for eksempel i faget Sproglig matematik, hvor eleverne får mulighed for at øve de mange begreber og før faglige ord, der findes i matematik. Derudover har vi stort fokus på at inddrage de mange forskellige nationaliteter og kulturer, som eleverne repræsenterer. Det gør os alle klogere på hinanden og på verden.

