Vi søger en FGU-lærer med håndværksmæssig baggrund til undervisning på fagtemaet Industri

Vores fælles drøm er, at FGU Midtjylland uddanner unge til næste skridt i livet. 

Det gør vi med uddannelser baseret på arbejdspædagogik indenfor områder, der matcher civilsamfundets behov. FGU Midtjyllands indsats udfolder sig i fleksible strukturer, der rummer individet og skaber retning med faste rammer. 

Med et stærkt engagement fra medarbejdere, elever, ledelse og bestyrelse inddrager FGU Midtjylland sine interessenter og skaber afsættet for en sprudlende, dynamisk og eksperimenterende praksisløsning med den unges gode liv i centrum. 

Vi har brug for:

  • En lærer med håndværksmæssig baggrund, der kan undervise i fagområdet industri, i tæt samarbejde med den FGU-lærer, der er på værkstedet i forvejen. Læs mere om fagområdet på linket sidst i opslaget.
  • En lærer, som kan skabe et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
  • En lærer, der trives med at arbejde helhedsorienteret med unge, der befinder sig på forskellige niveauer, og som kan undervise og støtte eleverne i en autentisk produktion.
  • En lærer, som er aktiv medspiller i et læringsfællesskab, hvor forskellige fagligheder mødes for at skabe praksisbaseret dannelse og læring for målgruppen.
  • En lærer, der kan kombinere teori og praksis og skabe mening og retning i samarbejde med de almene fag.

Vi ønsker:

  • En lærer med stor interesse for, og meget gerne erfaring med målgruppen.
  • En lærer, som i tæt samarbejde med kolleger kan møde, fastholde og løfte den enkelte unge.
  • En imødekommende, anerkendende og engageret lærer, der vil glæde sig over elevernes trivsel og læring.

Vi tilbyder:

  • At arbejde med en spændende gruppe unge på en ny ungdomsuddannelse i Viborg.
  • At blive en del af FGU Midtjylland og her blive en værdsat medarbejder i en spændende ny uddannelse, der kombinerer teori og praksis i et tværfagligt fællesskab.
  • At få stor indflydelse og medansvar i en travl og foranderlig hverdag.
  • Løn efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).

Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.

Du kan finde mere information om fagtemaet, herunder fagbilag på https://emu.dk/fgu/industri

Stillingen er på 37 timer.

Ansøgningsfrist d. 22.01.2021 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt onsdag d. 27.01.2021.

Ansættelse snarest muligt eller pr. 01.03.2021.

Ansøgningen skal sendes til jobviborg@fgumidtjylland.dk med relevante bilag og referencer. Skriv “Underviser Industri” i emnefeltet.

Spørgsmål til stillingen?

Send en mail til
Chris Hannibal
Uddannelsesleder

cha@fgumidtjylland.dk